Domnitza af Snagov.

205 S. Schutzumschlag stark gebräunt am Buchrücken, berieben und mit Randläsuren, Einband auch gebräunt, Buchblock beginnt sich vom Einband zu lösen, Buchschnitt ungleichmäßig. - Forord Domnitza af Snagov skulde være det næstsidste Bind af Hajdukerne og af Adrien Zograffis Beretninger. Ifølge min Plan skulde endnu et Værk, G r o za, udgøre det sidste. Jeg havde endogsaa tænkt mig at lade begge Bind udkomme samtidig, da en trist Oplevelse omstødte den logiske Slutning paa mine Hajduker. Jeg maa fortælle mine franske Læsere denne Oplevelse. Efter en tiaarig Fraværelse rejste jeg i Sommeren 1925 til mit Fædreland Rumænien — der var blevet »Storrumænien« ved Bistand fra Frankrig, der atter havde faaet Hjælp af andre ædle og højmodige Nationer. Det, jeg under mit to Maaneders Ophold imellem Dniester og Theiss saa, hørte og følte, overbeviste mig om, at mit Arbejde var spildt Ulejlighed. Mens jeg nemlig gjorde mig Umage for at beskrive de tyrkiske og græske Rædselsgerninger paa Okkupationstiden, udryddede den rumænske Regering med en ganske anderledes middelalderlig Vildskab Befolkningen i dette »Storrumænien«, der ikke længer var okkuperet af nogen. Mine Fortællinger om Voldtægt og Myrderier fra for hundrede Aar siden blegnede over for de Geværsalver, der rettedes mod Børn, Oldinge, Kvinder og Spædbørn; Officerer i den regulære Hær, som det rumænske Senat erklærede for »Nationalhelte«, forfulgte disse værgeløse Mennesker i de bessarabiske Lande og slog dem ned.