Ihr Marktplatz für antiquarische und neue Bücher | Login | Neu registrieren Registrieren
Buchfreund als App

Sidsel Bekke-Hansen

Neue Bücher und gebrauchte Bücher von Sidsel Bekke-Hansen bei Buchfreund finden.

Sidsel Bekke-Hansen: Sidsel Bekke-Hansen, f. 1977, er autoriseret psykolog samt ph.d. og specialist i sundhedspsykologi. Hun er forfatter til flere bøger og adskillige artikler om samspillet mellem det psykologiske og fysiske. I de senere år har hun især haft fokus på stofskiftesygdomme. Hun udgav i 2018 den populære bog "Lavt stofskifte. Psykologiske og kognitive aspekter". I 2022 er hun aktuel med opfølgeren "Lavt stofskifte - dét kan du gøre". Sidsel lever selv med en stofskiftesygdom og møder andre med stofskiftesygdomme i sin praksis som sundhedspsykolog og til sine foredrag. Med en ph.d. i bagagen tager hendes bøger udgangspunkt i forskningslitteraturen illustreret med eksempler fra praksis. Samtidig trækker hun på sin kliniske erfaring som sundhedspsykolog, hvilket er tydeligt i bøgernes mange forslag og ideer til, hvordan man kan styrke sit helbred og sin livskvalitet, når man lever med en kronisk sygdom. "I mange undersøgelser af stofskiftesygdom angives det, at psykologiske og sociale udfordringer samt problemer med at tænke klart er blandt de mest generende symptomer. Det er imidlertid ikke noget, man taler særlig meget om. Lavt stofskifte er i sig selv en overset sygdom. Jeg har derfor tidligere kaldt de psykosociale symptomer for de oversete symptomer i den oversete sygdom. Men faktisk er det sådan, at en ubalance i stofskiftehormonerne kan påvirke hjernen direkte, og det kan give et væld af forskellige symptomer - ikke kun fysiske. Med bøgerne har det været mit ønske at udbrede kendskabet hertil. For hver gang mine bøger og artikler er medvirkende til, at en person med lavt stofskifte bliver mødt med større forståelse og bliver hjulpet hurtigere, er jeg kommet lidt tættere på mit mål." - Sidsel Bekke-Hansen